Appell ved Benjamin Ervill


Kære Venner!

Det er en fornøjelse at stå her sammen med jer i dag og støtte jer i jeres forsvar for den nuværende ægteskabslovgivning.

Mit navn er Benjamin Ervill, jeg er fra Danmark, og jeg er formand for bestyrelsen i Center for Kristen Etik & Moral, i daglig tale kaldet CeKEM. Vi er en kristen tænketank som arbejder for at bevare og fremme de kristne værdier i Danmark. Det gør vi igennem artikel skrivning, tillæg til lovforslag og en god portion lobbyisme.

I dag kommer jeg i høj grad for at støtte jer, og opmuntre jer i jeres forsvar for ægteskabet.

Et forslag om en kønsneutral ægteskabslovgivning er også blevet fremmet i Danmark her i starten af februar, og i den foregående uge blev lovforslaget 1. Behandlet i det danske folketing.

Den behandling viste at Danmarks regering er imod en kønsneutral ægteskabslovgivning og ønsker at bevare den nuværende lovgivning og dermed ægteskabet som defineret til at være mellem en mand og en kvinde. – og det er jo glædeligt.

I CeKEM er vi også en del af Nordisk Netværk for Ægteskabet, og igennem det arbejde har vi naturligvis fulgt med i den norske proces og debat.

Det jeg synes har været mest bemærkelsesværdigt, er den måde de norske politikere og fortalere har argumenteret for en kønsneutral ægteskabslovgivning.

Jeg lagde mærke til at jeres statsminister Jens Stoltenberg har udtalt at dem som er imod en kønsneutral ægteskabslovgivning er ’diskriminerende’ og ’uanstændige’.

Det er argumenter som er på et absolut lavpunkt og som i mange andre debatter ikke ville have talt som gyldige. Men i denne sag er det en meget god pejling af sagligheden omkring hele den norske behandling af dette lovforslag, der har simpelthen ikke været nogen tilbundsgående analyse af de faktiske forhold omkring effekten og konsekvenserne af en kønsneutral ægteskabslovgivning. Det er ikke godt nok!

Men man skal også have i baghovedet, at når I som tilhængere af ægteskabet som værende mellem mand og kvinde, bliver kaldt ”diskriminerende” og ”uanstændige” af jeres egen Statsminister, taler han ikke kun til jer. Han taler ligeså meget til den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen og til den samlede danske regering. Han taler til Frankrigs parlament. Han taler til Italien. Han taler til England. Han taler til Tyskland, og Forbundskansler Angela Merkel som i dag er på officielt besøg i Norge. Han kalder faktisk hovedparten Europa og resten af verden for uanstændig og diskriminerende. Skam dig Stoltenberg! Det lyder ikke som saglig argumentation fra et statsoverhoved, og det giver et meget godt billede af på hvilket grundlag denne lovgivning ser ud til at blive kørt igennem på.

Derfor er min fornemmeste opgave i dag at opmuntre jer til at fortsætte jeres forsvar. Fortsæt med at ytre jer og forsvare. Ægteskabet som en institution mellem en mand og en kvinde er værd at kæmpe for, og vi er mange… der i blandt Danmark, som støtter jer i den kamp.

Tak for ordet, og forsat god demonstration.

Benjamin Ervill,
leder av Center for Kristen Etik & Moral,
Danmark


Last ned
















• 15 plakater i farger
 + 
26 plakater i svart/hvitt 
Skriv dem ut og heng dem opp i nærmiljøet ditt!




Bønnemanual for ekteskapet - med mange ressurser.



Løpeseddel som ble brukt under aksjonsuka i Oslo 9.-15. april 2008. Bestill den nederst på denne siden.





Innholdsrik og informativ løpeseddel. Bestill den nederst på siden eller last den ned her.



Print ut oppropet eller skriv under på internett innen 10. mai 2008.




Les eller last ned dette
4 siders informative bladet.


Ressurser